Erhvervscoaching 2019-09-13T11:20:35+01:00

Erhvervscoaching

Brobygning mellem nutiden og den ønskede fremtid

  • Har du svært ved at vælge dit næste mål?
  • Er det svært at lægge en strategi for at nå målet?
  • Kommer der ofte noget i vejen for strategi?

Når vi kigger bagud og kigger på de valg, der har ført os derhen, hvor vi er, virker de logiske og giver mening – tænk blot på hvordan dit forrige job førte til det næste.

Men når vi kigger fremad er mulighederne pludselig mangedoblet og valgene bliver pludselig sværere. Konsekvenserne bliver uoverskuelige. Så hvad er det næste skridt og hvor fører det hen?

Ehvervscoaching handler netop om den sparring der giver et bedre overblik over konsekvenserne af vores valg og som kan hjælpe med at lægge en strategi for målet og dermed, hvad første skridt skal være.

Denne hjemmeside handler om Erhvervscoaching – du finder derfor information om coaching, men også lidt dybere baggrund for de indre processer, der leder til solide valg.

Brobygning mellem nutiden og den ønskede fremtid

Har du svært ved at nå dine mål? Eller er du i tvivl om karrierens næste skridt? Så er erhvervscoaching måske noget for dig.

Erhvervscoaching handler netop om at bygge bro mellem nutiden og en ønsket fremtid. Det kan lyde simpelt og hvis man kigger bagud, virker de valg, der har ført os derhen, hvor vi er, også simple.

Men når fokus er fremad og når der er ikke er en simpel logisk vej at følge, kan det være svært at finde det næste mål – eller blot det næste skridt.

Mange har prøvet at lægge dårlige vaner på hylden eller altid at havne i de samme konflikter. Ved at bruge sund fornuft, erfaring og gennem struktureret samtale, finder vi sammen hen til de mål, du virkelig brænder efter og hvordan du kan gøre de mål realistiske og opnåelige.

Hvordan foregår det?

Metoden

Coaching generelt er en struktureret samtale mellem en coach og en fokusperson.

Til forskel fra traditionel coaching, anvender jeg en mellemting mellem supervision og coaching. Hvor supervision er en faglig sparring og erfaringsudveksling, så er coaching mere neutral og tager udelukkende udgangspunkt i fokuspersonen. Det betyder, at jeg stiller kvalificerede spørgsmål, som skaber dybere refleksion.

Min metode adskiller sig dermed ved, at jeg coacher i emner, jeg dels har praktisk erfaring med og dels har en teoretisk uddannelse i. Det betyder, at du som fokusperson både opnår faglig sparring, men også spørgsmål, der skaber refleksion. Igennem samtalen/-nerne opnår du en ny bevidsthed om dine mål, konsekvenserne af dem og hvordan du kan realisere dem – altså en solid brobygning mellem nutiden og en ønsket fremtid.